Tusindvis af unge landet over har ikke noget at stå op til om morgenen. I hvert fald hverken kollegaer på jobbet eller kammerater på en uddannelse.
44.600 unge mellem 15 og 24 år har nemlig hverken job eller uddannelse ud over grundskolen. Det svarer til 6,6 procent af alle unge i den aldersgruppe, hvor det et år tidligere var 6,3 procent. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.


























