Selv om vejret er gråt, og det har regnet hele morgenen, er det, som om grin og glædestårer får solen til at skinne i foyeren på Frederiksberg Gymnasium. På aflange borde er brede smil og blomster placeret side om side med bedsteforældre og champagneglas. Luften er tyk af parfume og begejstring.

Nu og da kommer et ungt menneske gående ned ad den røde trappe til foyeren fra første og anden sal. Hver gang tiljubles vedkommende af familie og venner, der trodser et af de til lejligheden ophængte skiltes forbud mod at larme.