To voksne i timerne, lektioner, der ligger efter frokost, og lærere, der selv er uddannede i de fag, de underviser i.
Meget tyder på, at det er faktorer, der kan øge 9.-klasseelevers sandsynlighed for at bestå afgangsprøven i dansk og matematik. Modsat kan mange vikartimer og stor personaleudskiftning blandt lærerne trække i den anden retning og mindske sandsynligheden for, at eleverne får mindst 02.



























