Helene Lønstrup Overgaard fra København var i gang med den humanistiske bacheloruddannelse på Roskilde Universitet og havde planlagt at læse kommunikation og psykologi samme sted. Men så begyndte hun at undersøge tal og fakta om, hvad der kunne vente efter uddannelsen.
»Jeg fandt ud af, at det er et meget konkurrencepræget felt. Mange vil gerne læse kommunikation, men der er ikke mange jobstillinger til det. Vil man læse kommunikation, skal man virkelig vide, hvad man vil bruge det til. Det ved jeg ikke, så jeg ville se ind i noget arbejdsløshed«, siger hun.


























