Rektor Maja Bødtcher-Hansen har haft en særlig bekymring for de unge, der lige nu fester igennem i sommerheden med en studenterhue på hovedet.
Årets studenter er de første, der i hele gymnasietiden har haft adgang til kunstig intelligens. Derfor har hun set årets skriftlige eksamen som en slags dommens dag.
Og noget tyder på, at hendes bekymring er velbegrundet.