Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

82 procent af unge kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får erhvervskompetencegivende uddannelse.

Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund har lukket uddannelseshul

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Forskellen i uddannelse mellem unge med dansk og ikke-vestlig baggrund er på to årtier skrumpet - og blandt de unge kvinder er den helt væk.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Helt konkret viser analysen, at knap 82 procent af 25-årige kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund i Danmark får en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Det er lidt flere end de 81 procent blandt kvinder med dansk oprindelse.

Erhvervskompetencegivende uddannelser dækker over erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, mens efterkommere dækker over personer, der er født i Danmark, og hvor ingen af forældrene er danske statsborgere og født i Danmark.

På tværs af kønnene er der dog stadig et gab mellem personer med dansk og ikke-vestlig baggrund.

Men gabet er skrumpet ind på 20 år.

73 procent af de 25-årige efterkommere med ikke-vestlig baggrund havde en erhvervskompetencegivende uddannelse eller var i gang med en i 2025.

For 25-årige med dansk oprindelse lå andelen sidste år på 77,1 procent.

20 år forinden - i 2005 - var andelen af efterkommere med ikke-vestlig baggrund på 51,4 procent.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her