Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Fond giver 100 mio. til forskning i skolesundhed

Lyt til artiklen

Mens debatten om rygelov raser i befolkningen, og Forebyggelseskommissionen udarbejder anbefalinger om danskernes sundhed, melder TrygFonden sig nu på banen med en stor pose penge øremærket til forskning og forebyggelse af livsstilssygdomme. Gennem en bevilling på 100 millioner kroner over fem år skal der etableres et nyt forskningscenter, der beskæftiger sig med, hvordan man bedst organiserer børns hverdag i skoler, daginstitutioner og andre omgivelser.

Forsøg på skoler
I samarbejde med kommuner, skoler og lokalsamfund skal forskningscentret skabe viden om, hvordan man forbedrer kost-, ryge- og alkoholvaner, og lave forsøg med egentlig behandling af misbrugsproblemer.

Det skal f.eks. ske gennem praktiske forsøg på skoler, hvor resultaterne efterfølgende bliver evalueret i forhold deres reelle sundhedsmæssige virkning. »Der er meget forskning inden for medicin og en række helt grundlæggende områder, men der er ikke nogen stærk tradition for at forske i den her meget praktiske del af sundhedsvæsenet. Det, der skal komme ud af det her, er meget præcise råd til kommuner, borgere og mennesker, der arbejder med børn«, siger Anders Hede, som er forskningschef i TrygFonden, der er en del af forsikringskoncernen TrygVesta.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her