For første gang bliver det nu muligt for studerende at skifte mellem læreruddannelsen og et universitetsstudium uden at forlænge studietiden. Det sikrer en ny aftale mellem Københavns Universitet og professionshøjskolerne UCC og Metropol i hovedstaden. »Vi ved, at mange unge er i tvivl, når de skal vælge uddannelse, og de vil nødig lukke af for deres muligheder«, siger Lars Jakob Muschinsky. Han er stabschef på professionshøjskolen UCC, som sammen Metropol driver læreruddannelserne i København og omegn. Gratis spring efter et år Aftalen med Københavns Universitet betyder, at lærerstuderende efter første år kan springe direkte over på danskstudiets andet år på universitetet og læse videre til cand.mag. Omvendt kan studerende på universitetets studieordning Dansk som undervisningsfag efter et år drible over på den traditionelle læreruddannelse – ligeledes med fuld merit for det første år. »Vi gør plads til, at man kan være i tvivl og undgår at føle, at man havner i en blindgyde«, siger Lars Jakob Muschinsky. Aftalen bryder en lang tradition Knudrede overgange mellem uddannelser og forlængelse af studietiden har været på dagsordenen i mange år. Aftalen er den første, der bryder en årelang tradition med vandtætte skotter mellem universiteter og professionsuddannelser. Men flere lignende initiativer drøftes i resten af landet, lyder det fra Undervisningsministeriet. Ud over aftalen med Københavns Universitet har læreruddannelserne på Professionshøjskolen UCC allerede indgået en lignende aftale med Roskilde Universitet (RUC). Den betyder, at lærerstuderende efter andet år med fuld merit kan skifte til bl.a. psykologi eller pædagogik på RUC. Samarbejdet udbygges til efteråret. Skepsis hos studerende Chefen for Den koordinerede tilmelding, Jakob Lange, kalder den københavnske model for »en udmærket løsning for nogle, men sandsynligvis ikke for mange«. Hans pointe er, at de universitetsstuderende som regel springer fra tidligt i løbet af det første studieår og vælger en anden universitetsuddannelse. Og klarer de sig helskindet gennem første år, taler sandsynligheden for, at de gør studiet færdigt. »Det vil samle nogle op, men hverken hele eller halve hold«, siger Jakob Lange. I Danske Studerendes Fællesråd advarer man mod »systematisk udveksling« mellem de forskningsbaserede universitetsstudier og de viden- og praksisbaserede professionsuddannelser. »Man skal passe på ikke at stikke folk blår i øjnene og give indtryk af, at det er det samme, man lærer på universiteterne og professionsuddannelserne. Det er og bliver forskellige uddannelser«, siger de næstformand, Nils Wiese. Han taler ikke for vandtætte skodder mellem de to typer uddannelse, men ser hellere, at man aftaler klarere regler for meritoverførsler og vurdering af realkompetencer. Lars Jakob Muschinsky fra Professionshøjskolen UCC melder hus forbi overfor de studerendes kritik. »Vi postulerer ikke, at det er samme slags uddannelse, og det er ikke tanken at akademisere læreruddannelsen«, siger han. Brobygningen skal hjælpe studerende, der gerne vil skifte, siger Muschinsky. Han er sikker på, at studerende begge veje fra kan drage nytte af det forskningsbaserede eller praksisbaserede perspektiv, de kommer med: »Det er netop det, der gør det spændende og udviklende«.