Forældrene skal have adgang til at se, hvor gode hver skole er til at undervise børnene på alle klassetrin. Det mener statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), skriver berlingske.dk.
Statsministeren, der i dag begynder sit 360 graders eftersyn af folkeskolen, vil have folkeskolerne til at offentliggøre resultaterne af de nationale test, der indføres i næste måned. Dermed lægger Lars Løkke Rasmussen op til at skolerne skal konkurrere på, hvem der er bedst til at lære eleverne at læse, skrive og regne.




























