Regeringens syv mål for folkeskolen kan tolkes vidt forskelligt, og derfor er det naturligt, at partnerskabet mellem en række aktører på området og regeringen gik i vasken.
Sådan lyder det fra Jan Trøjborg (S), der er formand for Kommunernes Landsforening (KL).
»Det er naturligt nok, at det måtte gå, som det gik. Vi står lige foran Folketingets åbning, og regeringen har brug for sin egen politik på området. Vi har brug for nogle konkrete ændringer, og lærerne har en anden tilgang til det«, siger han.
LÆS ARTIKEL
Forhandling om ny folkeskole er kuldsejletJan Trøjborg peger på, at det er vanskeligt at diskutere konkrete detaljerede ændringer af folkeskolen med undervisningsministeren, når lovændringerne skal igennem Folketinget og forhandles med de øvrige partier.
»Vi må bruge andre lejligheder til at komme igennem med vores ønsker, som for eksempel ved økonomiforhandlingerne. Og så regner vi med, at vores gode og konstruktive samarbejde fortsætter«, siger han.
LÆS ARTIKEL
Ny folkeskole på vej for store eleverRegeringen har blandt andet opstillet som mål, at elever i 8.-klasse i 2020 skal kunne det samme, som eleverne i 9.-klasse kan i dag, og at alle elever skal kunne læse ved udgangen af 2.-klasse. Og det er mål, som KL støtter.
»Vi har ikke andre synspunkter end de mål, men vi kunne godt tænke os et præcist indhold i dem, for man kan fortolke dem på mange forskellige måder, og så giver det ikke megen mening«, siger KL's formand.
ritzau
fortsæt med at læse
