53 procent af folkeskolerne i Københavns Kommune underviser mindre end den minimumsgrænse, som staten har fastlagt.
Det viser en endnu ikke offentliggjort kvalitetsrapport fra Københavns Kommune.
Det er »fuldstændig urimeligt«, mener formand for Skole og Forældre i København Jens Thorsen.
»Vi kan ikke leve med, at børnene ikke får den undervisning, de skal have. Det må forvaltningen gøre noget ved«, siger han.
Borgmester: Det er ikke godt nok
Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) erkender, at det ikke er godt nok.
»Det er et kæmpe problem, for der er en grund til, at staten planlægger med det antal timer«, siger hun og tilføjer:
»Minimumstimetallet er det, man regner med, at et barn skal have for at blive så dygtig, som man kræver, det skal være«. Tilsyn med skolelederne
For at sikre, at eleverne får de timer, de skal, vil Københavns Kommune nu føre tilsyn med skolelederne.
»Hvis vi kan se, at der på en skole ikke bliver planlagt med statens minimumstimetal, vil en af vores områdechefer kalde skolelederen til samtale eller løbende bede om at få dokumentation, så det rigtige antal timer bliver planlagt og afholdt«, siger Anne Vang.
Nogle af skolerne bryder loven i enkelte fag, mens andre gør det inden for faggrupperne, der skal udgøre en vis del af børnenes skolegang. For eksempel den naturvidenskabelige, som blandt andet geografi og biologi hører under. Store forskelle på skolerne
Ifølge pædagogisk konsulent i børne- og ungdomsforvaltningen Claus Detlef, der har været med til at lave rapporten, er der store forskelle på, hvor mange timer der mangler på skolerne.
»Et slemt eksempel kan være, at man har givet alle elever på et klassetrin fire lektioner om ugen i dansk i stedet for fem. Så kommer de til at mangle 30 dansktimer på et år. I sådan nogle tilfælde har vi pålagt skolen at give eleverne en time mere året efter«, fortæller han. Problemer med at tolke reglerne
En del af årsagen til de manglende timer er problemer med at tolke reglerne om, hvor mange timer klassetrinene skal have på de forskellige fagområder, samt et besværligt indberetningssystem.
Det fortæller formand for Københavns Skolelederforening Axel Bech.
»Det har givet en masse fejlberegninger, som der efterhånden skulle være rettet op på. Men der er klart skoler, der har store problemer, og det hænger sammen med deres økonomi«, siger Axel Bech.
Problemet er, at skolerne får penge efter antal elever i klasserne fortæller han:
»Derfor har skoler med mindre klasser svært ved at overholde minimumstimetallet, sammenlignet med skoler, der har 26 elever i klasserne«.
Formanden for Københavns Skolelederforening er positivt stemt over for Anne Vangs beslutning om at føre tilsyn. Landsdækkende problem
Problemet med at give elever de timer, de har krav på, gælder i hele landet, men omfanget er blevet mindre. Hvor det i skoleåret 2006 til 2007 gjaldt 21 procent af eleverne, er det nu 16 procent, viser en rapport fra Undervisningsministeriet.
»Man må ikke planlægge med færre timer, end det fremgår af lovgivningen, og det skal håndhæves. Det har vi netop skabt værktøjerne til at sikre«, siger undervisningsminister Tina Nedergaard (V).
Hun henviser til, at kommunerne blandt andet har fået et brev fra hende og Kommunernes Landsforening om at skærpe opmærksomheden omkring minimumstimetallet. Desuden har ministeriet lavet en temaside om timetal, der skal hjælpe skolerne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.