De radikale har i årevis taget skarpt afstand fra de tvungne nationale test i folkeskolen, men nu er partiet sammen med SF gået med i forligskredsen om folkeskolen, og dermed accepterer begge partier officielt de omstridte prøver.
Og netop den indirekte accept af de nationale test må have været svær at sluge for de radikale, mener professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet.



























