For første gang sætter regeringen nu tal på, hvor stor en andel af en ungdomsårgang der skal have en universitetsuddannelse. I dag er det næsten hver femte, der får en kandidatgrad, men det er ikke nok. I fremtiden skal hver fjerde fra en årgang være akademiker. »Vi har ikke hidtil haft en målsætning på universiteterne, men jeg vil gerne fremadrettet fastsætte et nationalt mål om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal have en universitetsuddannelse. Det er et fuldstændig oplagt mål at have som videnssamfund«, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K). Ambitionen er, at hver fjerde af dem, som afslutter 9. klasse i 2015, bliver kandidat.
LÆS ARTIKEL Universiteterne afviser at optage flere studerende
»Vi har brug for rigtig meget højtuddannet arbejdskraft fremadrettet. Både fordi vi skal have skabt mere vækst i den private sektor, og fordi vi skal have moderniseret den offentlige sektor«, siger videnskabsministeren, der understreger, at målsætningen »ikke må kompromittere kvaliteten af undervisningen«.
Erhvervslivet taler om talentspild Samtidig med at flere altså skal universitetsuddannes, afviser universiteterne folk, der søger ind. Sidste lørdag blev rekordmange – 25.000 – optaget. Men godt 7.000 kom ikke ind på de universitetsuddannelser, de havde søgt.
