I et lokale i indre København ligger store stakke af papirer, som tusindvis af unge fra hele landet meget gerne vil have fingre i, og som potentielt kan skabe alt fra jubelskrig til tårer.
Det er intet mindre end en del af deres skæbne, der står nedfældet på papirerne, som knitrer mellem fingrene på studentermedhjælpere, mens de putter papirerne i konvoluter.
Vi befinder os hos Københavns Universitet i Fiostrædet, hvor studiechef Claus Nielsen orkestrerer en logisktisk øvelse, som han uden tøven kalder »en national begivenhed«. Universitetet er ved at afsende brevene til de cirka 7.000 personer, som er blevet optaget på Københavns Universitet.
»Det er en fysisk manifestation af, at nu starter deres uddannelsesliv«, siger han.
En identitet
En af studentermedhjælperne er Allan Buhl Madsen, der læser litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Han husker udemærket, da han for år tilbage selv sad og ventede på et brev om, at han var optaget.
»Det var da spændende, fordi det var definerende for resten af mit liv. I første omgang er det en studieidentitet, og så bliver den en arbejdsidentitet«, siger han.
Allan Buhl Madsen sidder med stakken af folk, som er kommet ind på veterinærmedicin, og et uvidenskabeligt blik på adresserne i bunken foran ham efterlader et indtryk af, at afsindigt mange fynboer gerne vil være dyrlæger.
I dag pakker Claus Nielsen, seks fuldmægtige og studentermedhjælperne det, som studiechefen kalder »de sjove breve«. Alle 7.000 modtagere får som nævnt besked om, at de er kommet ind på en uddannelse - Københavns Universitet.
Der er naturligvis også breve, som ikke er sjove. Faktisk kan man vel sagtens kalde dem for de kedelige breve, selv om det ikke er et ord, Claus Nielsen tager i sin mund.
I de kedelige breve står der for eksempel, at ansøgerne ikke opfylder adgangskravene til én eneste af de uddanelser, som vedkommende har søgt, eller at vedkommende har snydt med sit eksamensbevis.
Om det sidste siger Claus Nielsen: »Det er heldigvis få. Der er ikke mange, der er så dumme«.
Opstarten varierer
Men brevene med afslag og andre kedelige budskaber bliver pakket ned af Den Koordinerede Tilmelding. Så tilbage til de sjove breve, som i øvrigt er meget sjovere at pakke, bemærker studentermedhjælper Marie Bastiansen.
De rummer et tilbud om en studieplads på Københavns Universitet, og det er kun et spørgsmål om, hvorvidt ansøgeren skal supplere med nogle kurser for at leve op til adgangskravene, og hvornår vedkommende kan starte.
Nogle kan begynde til september, andre til februar, mens et tredje kuld har fået en såkaldt stand-by-plads, hvor de er garanteret en plads til september næste år.
På et af bordene ligger for eksempel et brev til en kvinde fra Aarhus, som får besked om, at hun kan starte på medicinstudiet til februar. Den slags beskeder kan godt skabe ærgelse, fortæller Claus Nielsen. Men brevet er stadig et af de sjove, mener han:
»Men man skal huske på, at mange ville give deres højre arm alene for at være kommet ind«.
På bagsiden af brevet står en række praktiske informationer. De handler blandt andet om en immatrikulationsfest, hvor de nye studerende kan give hånd til rektor, »hvad nogen vil synes, er en lidt højpandet akademisk fest«, siger Claus Nielsen.
»Nogen mener, at det giver uheld, hvis man ikke siger goddag til rektor«, uddyber han.
Endeligt findes der også dem, som slet ikke får et brev fra Københavns Unversitet, men modtager et tilbud om en studieplads fra et andet uddannelsested.
De bliver måske en anelse kede af det, hvis de helst ville have læst i København, men er kommet ind i Aalborg eller et andet sted, hvor kravet til karaktergennemsnittet er lavere. Og så ringer de i stor stil til Claus Nielsen og hans kolleger, der sidder klar ved telefonerne i morgen.
»Så spørger vi nogen gange: Hvad vil du helst være - københavner eller læge? Og det er ikke altid, at folk helst vil være læge. Nogen gange vil de hellere læse jura, hvis bare de kan være københavner«, siger Claus Nielsen.
Han forstår godt, at mange gerne vil til København, fordi muligheden for et studiejob typisk er bedre, men han opfordrer folk til at søge til provinsen, hvis det er der, de kan komme ind på drømmestudiet.
Rekordhøjt antal ansøgere
Claus Nielsen oplever også, at utålmodige sjæle ringer klokken 11 om formiddagen, fordi de ikke har modtaget nogen post.
»Der kan jo være et landpostbud, der fejler, eller en sortering, som går galt, men det kan vi ikke gøre noget ved fra vores side«, siger han.
I denne omgang har i alt 17.712 personer søgt om optagelse på en eller flere uddannelse ved Købehavns Universitet, og i morgen får 7.000 et brev med et tilbud om en studieplads på netop her.
Det er rekord.
fortsæt med at læse
