Tusindvis af unge skal til at finde en plan B for deres videre liv.
I år har over 80.000 personer søgt ind på en videregående uddannelse, og af dem kommer 60.537 ind på en uddannelse, hvilket er en stigning på seks procent i forhold til sidste år.
Men samtidig står det klart, at knap 18.000 ansøgere ikke kommer til at begynde på universitetet, sygeplejeskolen eller en helt tredje institution, viser tal fra Uddannelsesministeriet.
Det svarer til 22 procent af ansøgerne, hvilket er helt i tråd med tallene for de seneste ti år, hvor mellem 18 og 22 procent har sendt en ansøgning uden at det er endt med en studiestart.
LÆS MERE
Nu pakker uddannelserne skæbnebrevene til håbefulde ungeÅrsagerne er forskellige, men tallene fra Uddannelsesministeriet viser, at 8.450 får afslag alene af den grund, at de ikke har det nødvendige karaktergennemsnit til at komme ind på en uddannelse, fordi der er kamp om pladserne.
De resterende får afslag, fordi de har trukket deres ansøgning tilbage, afleveret en ufuldstændig ansøgning, ikke har den nødvendige eksamen eller på anden vis ikke opfylder adgangskravene. Den brogede gruppe af ansøgere ville ikke været blevet optaget uanset antallet af uddannelsespladser.
Arkitektskole afviser mange
Det er stor forskel på, hvor mange ansøgere de enkelte uddannelsesinstitutioner afviser som følge af karaktergennemsnittet.
På Erhvervsakademi Midt Vest er der fri adgang for alle uanset gennemsnit.
Omvendt sender Arkitektskolen i Aarhus afslag til 39 procent, Københavns Erhvervsakademi til 27 procent, mens Det Kongelige Danske Kunstakademis Skole for Arkitektur, Design og Konservering må sige nej til 25 procent.
Københavns Universitet må afvise det højeste antal studerende, helt nøjagtigt 1.772 personer, hvilket svarer til 15 procent af de ansøgere, der har universitetet som første prioritet.
fortsæt med at læse


























