Studerende fejlinformeres som aldrig før.
Det mener flere af landets studenterråd, som peger på universiteternes nedskæringer som årsagen til den stigende fejlinformation. »Der er flere og flere, der kommer i klemme i systemet, og jeg oplever en stigende tendens til fejlinformation. Det handler om, at der ikke er penge til at levere et ordentligt produkt«, siger formand for Studenterrådet ved Københavns Universitet Bjarke Lindemann Jepsen.




























