Der breder sig en erkendelse af, at de danske universitetsuddannelser skal gentænkes:
Kritikken fra en ikke ubetydelig andel af lektorer lyder, at kvaliteten på kandidaten er faldet over de seneste år, og de bachelorstuderende klager over mangel på undervisningstimer. Der synes at have været så stort et fokus på at uddanne så mange som muligt (bl.a. pga. taxametersystemet), at kvaliteten på uddannelserne er blevet udvandet. Hvis vi vil til tops og se det danske flag vaje i internationale sammenligninger af uddannelsessystemer, bør vi lade os inspirere af undervisningsformerne på de britiske topuniversiteter. LÆS OGSÅSådan klarer danske universiteter sig på verdensrangliste Undervisningsformen på University of Oxford adskiller sig markant fra de undervisningsformer, de fleste bacheloruddannelser i Danmark tilbyder, navnlig ved at have et meget stort fokus på kritisk og selvstændig tænkning. Den sokratiske dialog er den historiske forløber for den dialektiske og undersøgende undervisningsform, vi ugentligt engageres i gennem såkaldte tutorials. En tutorial er en time, man har to-tre gange ugentligt, hvor man sidder to-tre elever og en underviser og diskuterer det materiale, man har læst i løbet af ugen. Et skriftligt essay, som de studerende afleverer før hver tutorial, lægger grunden for den mundtlige samtale. Tutorials med hyppig skriftlig feedback på essays er en stimulerende undervisningsform med en række klare styrker. De løfter de studerende op fra det refererende til de diskuterende og vurderende taksonomiske niveauer. Eleven bliver udfordret af tutorialsystemet, når han skal argumentere mod en klassekammerat og en underviser, og igennem diskussionen vil han både fordybe sig i stoffet og gøre sig nogle individuelle tanker om det. Akademisk konservatisme klarer sig dårligt under sådan en undervisningsform. Kun det gode argument overlever, og med svækkelsen af den akademiske autoritet oplever den studerende, at der er plads til hans egne ideer. Dermed ikke sagt, at man relativiserer og overflødiggør vidensbegrebet helt – det er netop derfor, der i en tutorial er en underviser til stede, som skelner mellem vind og viden. Den hyppige skriftlige produktion reducerer risikoen ved at eksperimentere og giver derfor de studerende tilstrækkelig sikkerhed til at turde være kreative. Der er plads til ’innovative’ indspark i de ugentlige essays (og de belønnes via en karakterskala, der stiller endnu højere krav til selvstændighed, end 13-skalaen gjorde), hvor det i det danske system let kan være et for stort sats at tænke ud af boksen i de få, men store skriftlige opgaver eller til afgørende eksamener. Et essay er ikke bare i etymologisk forstand et forsøg; tværtimod opfordres de studerende til at vove pelsen i jagten på den gode idé. Innovation er i sin natur risikofyldt, og hvis vi vil kultivere innovation i uddannelsessystemet, bør undervisningsformerne i højere grad fremelske risikovillighed.
