En elev skal fra børnehaveklassen til afgangsprøven i 9. klasse have 510 timer mere, end de har i dag. Det er en central del af regeringens udspil til en reform af folkeskolen. Reformudkast På det regeringsseminar, som slutter i dag, er ministrene blevet præsenteret for et udkast til en reform. Et af de vigtigste punkter er, at det timetal, der kaldes vejledende, bliver lavet om til et minimumstimetal, som landets skoler skal leve op til. I dag er minimumstimetallet 6.960 klokketimer for et helt skoleforløb og det vejledende timetal 7.470 timer. Reformen vil derfor koste dyrt for de mange kommuner, der i dag kun med nød og næppe lever op til lovens mindstekrav. LÆS OGSÅHeldagsskole gør ikke eleverne klogere i sig selv De flere timer er reformens kontante udmøntning af statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folketingets åbning, hvor hun beskrev sin vision for Emils skoledag og lovede flere timer og en mere sammenhængende skoledag. Ambitionsniveauet i reformen vil fremgå af reformens formålsparagraf. Skolen skal udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. Og samtidig skal skolen mindske betydningen af social baggrund. Intet mindre. Reformens mål er som skrevet med pennen dyppet i socialdemokratisk hjerteblod. Inspireret af Ontario »Reformen er sindssygt vigtig for os«, som et medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe udtrykker det. Reformens ambitiøse mål skal nås gennem rammestyring. Skolen skal vikles ud af de mange paragraffer og bliver holdt op på, om den når målene.
Samtidig nævner reformen en række tiltag, der er inspireret af det canadiske skolemirakel i Ontario, hvor det på få år er lykkedes at løfte det faglige niveau og mindske den sociale ulighed, som det danske uddannelsessystem i årevis har kæmpet forgæves imod. Konkret skal det ske gennem taskforcer bestående af konsulenter, der skal rykke ud og understøtte skolerne. I forhold til ambitionen om, at skolen også skal kunne rumme elever med særlige behov, indebærer forslaget, at der skal laves et nationalt ressourcecenter for inklusion, som kan rykke ud på skoler og samarbejde tæt med lærere og ledere. Djævlen ligger i detaljen Når nu regeringen knytter så store forhåbninger til reformen, hvorfor fylder den så ikke mere på dagens pressemøde efter regeringsseminaret? Det skyldes, at reformen stadig mangler detaljer, før den kan lanceres. »Og djævlen ligger netop i detaljen«, som en embedsmand fra Børne- og Undervisningsministeriet udtrykker det. LÆS OGSÅBedre ledelse er nøglen til en bedre skole En detalje er, hvor kommunerne skal finde pengene til de flere timer. Det skal de blandt andet ved at få lærerne til at undervise en større del af deres arbejdstid i de forestående overenskomstforhandlinger. Netop den djævelske detalje skal der nok blive en del ballade om, når reformen præsenteres i løbet af denne eller næste uge. Til gengæld vil regeringens forslag til en skolereform blive godt modtaget af de øvrige partier bag folkeskoleforliget, som ud over regeringen omfatter V, K og DF. Ordførere fra disse partier siger, at der er knaster, men hovedlinjerne er rigtige.
