Den internationale organisation af undervisere Education International fordømmer regeringsindgrebet, som har sat en stopper for den månedlange lærerkonflikt.
»På vegne af Education Internationals 30 millioner medlemmer i 392 lærerforeninger i 172 lande verden over, skriver jeg for at fordømme den danske regering beslutning om at gennemføre et lovindgreb i Folketinget, som ensidigt tvinger arbejdsgivernes krav igennem«, skriver generalsekretær Fred van Leeuwe fra Education International i et brev stilet til Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S).




























