Det danske samfund risikerer at gå glip af de gode idéer, der kan redde liv eller skabe fremtidens job, hvis universitetsuddannelserne fokuserer for ensidigt på, om en uddannelse er relevant for en arbejdsgiver nu og her.
Det siger formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Jakob I. Ruggaard, til ny kritik af universitetsuddannelserne for at sende kandidater ud, som arbejdsmarkedet ikke har brug for.




























