Pigerne giver drengene baghjul i folkeskolen. Især indvandrerdrenge klarer sig generelt skidt.
Men faktisk er der en gruppe, der til eksperters overraskelse klarer sig endnu dårligere: piger med ikke vestlig baggrund, der ikke er født i Danmark, og som bor i ghettoer. Det viser en ny analyse fra den uafhængige tænketank Kraka.



























