Igen i år sætter de gymnasiale uddannelsers popularitet rekord. Aldrig før har så mange unge søgt om at komme ind, viser ansøgertallet til ungdomsuddannelserne, der bliver offentliggjort i dag.
Hele 73,9 procent af de unge, der til sommer forlader 9. eller 10. klasse, håber at komme i gymnasiet. I 2014 var det 73 procent. Samtidig har færre unge end sidste år sendt en ansøgning af sted til en erhvervsuddannelse – nemlig 18,5 procent mod 19,6 procent i 2014.




























