Alma Housgaard Jensen
»Ulempen er, at man ikke kan nå fritidsaktiviteterne, når dagene er længere. For eksempel får vi fri kl. 14, og bussen går til kor kl. 14.16. Det kan godt være lidt svært at nå, når vi skal pakke sammen og gøre os klar til at gå op i bussen (...) Det var meningen, at vi skulle have en time, der hed bevægelse, men vi fik den lagt sammen med idrætstimerne. Vi har også haft noget, der hedder power-pause, hvor man bevæger sig i ti minutter med for eksempel 20 englehop«.
Linus Holm Halling
»Lektiecafeer har været tvungne for alle. Det har været godt at lave lektierne på skolen i stedet for derhjemme efter sport. Når jeg ikke har haft lektier for, har jeg læst meget i lektiecafeen. Der kunne godt have været flere lærere til at hjælpe. Når vi har understøttende undervisning om fredagen, er det en blanding af pædagoger og lærere (...) Det har været meget lange dage: tre dage om ugen fra 8 til 15. Der har ikke været bevægelse, som de sagde, der ville komme«.
For lidt motion og mangelfulde lektiecafeer: Skolereform skuffer forældreRebekka Sø Svendsen
»I understøttende undervisning har vi lavet mad som under besættelsen. Det er meget anderledes end i skolen. Lærer og pædagog taler ikke altid sammen, men med besættelsen gjorde de. Nogle gange er vores pædagog i klassen, når vi har almindelig undervisning. Han hjælper nogen, der har det svært. Vi har haft meget lidt bevægelse. Jeg kunne godt tænke mig mere. Det er dødhamrende kedeligt at sidde i et lummert klasselokale hele dagen«.
Mikkel Jensen
»Gode ting ved reformen? ... Den var svær (...) Reformen skal sprænges til atomer. Året har været præget af vikar, vikar, vikar. I starten gik jeg i lektiecafeer, og jeg glædede mig til det. Men det fungerede ikke. Larm, larm og larm og mange vikarer (...) Det gode ved lektiecafé er, at man kan sidde med sine venner og sin mobil og spille sammen og tale om spil. Understøttende undervisning er på vores skole faktisk afskaffet efter nytår. Før nytår var pædagogen Nina alene med os«.
Forældre: Skoledagen er blevet længere, men mange steder ikke bedreMathias Danielsen
»I lektiecafeen var det godt, at man havde mulighed for at få hjælp. Det var skidt, at der kun var en voksen til at hjælpe flere klasser (...) Pædagoger fra sfo lavede understøttende undervisning og bevægelse. Det er ikke noget, de har planlagt med lærerne. Aktiviteterne var kun lidt anderledes. Min engelsklærer bruger fysisk aktivitet som del af undervisningen (...) Min dansklærer bruger det mere som pause: Løb en eller to gange rundt om bygningen«.
Asta Krebs
Førhen hed det lektiecafé og var frivilligt – nu skal man komme. Det er ret godt, at man skal komme, for så bliver man ikke set som en nørd, der altid laver lektier. Men det er også ret irriterende, hvis man ikke har nogen lektier for (...) Vi har en pædagog tilknyttet til den understøttende undervisning. Det er kun pædagogen, der er der (...) Ud over billedkunst og drama har jeg ikke oplevet, at skolereformen har medført nye kreative aktiviteter.
Desperat mor om skolereform: »Jeg kigger dagligt efter privatskoler«Louise Hjulmand
»I starten gik jeg til lektiecafé, hvor jeg bare blev sat til at feje og rydde op i min skuffe. Om fredagen kunne man spille computer eller være på mobilen, og det var ikke sjovt eller spændende. Jeg fik lov at stoppe af min mor, fordi det var kedeligt, og man lavede ikke så meget (...) Mine lærere er begge gået ned på grund af stress. Så vi har haft meget vikar. Til gengæld har vi haft samme vikar til matematik hele tiden, mens danskvikarene var forskellige«.
Karl Soneff
»Jeg går aldrig i lektiecafé – der er ingen, der ved, hvor det er. Nogle tror, det er i fælleslokalet, nogle tror, det er i kælderen, nogle tror, det er i biblioteket. Men på klubben er der en lektiecafé, hvor de voksne er meget sødere – det er ikke lærere (...) Der er også kommet et nyt frikvarter, hvor man bevæger sig. Vi har også haft bevægelse som en del af engelskundervisningen, hvor vores lærer har sat nogle billeder op, og så skal man på en slags billedjagt på mobilen«.
Kommunikationsekspert om utilfredshed i folkeskolen: »Det er vores allesammens problem«Johanne Qvortrup
»Det er godt, man får tid til at lave sine lektier. Så har man ikke så mange lektier derhjemme. Vi sidder i grupper, og der er en lærer, man kan spørge. Det er godt, man kan sidde med sine venner, og det er godt, at man kan spørge en lærer (...) Jeg synes egentlig ikke rigtigt, at der er noget irriterende ved det. Når det gælder bevægelse, er det lidt forskelligt, om det er leg eller fagligt – indimellem siger de, at vi bare skal gå udenfor«.
Valdemar Mellon
»Jeg har aldrig været i lektiecafé. Jeg har aldrig haft tid til det, og jeg har ikke lyst (...) Der har ikke været pædagoger tilknyttet, for det har man ikke i 4. klasse og opefter på min skole. Men sidst i 3. klasse, der synes jeg, det var fint, og det hjalp meget. Det hjalp lidt, at man ikke kun havde en lærer, og at man lavede andre ting med pædagogen. I bevægelse var det sådan noget med fodbold nogle gange. Det synes jeg, var sjovt. Og så fik vi bare lov til at gøre det, vi ville«.
Massiv lærerflugt: Folkeskole sender elever hjem og holder krisemødeMagnus Tange Bødker
»Lektiecafeer er en sjov måde at få hjælp til sine lektier på. Jeg havde en svær opgave, som læreren gjorde sjov og nem for mig at klare (...) Nogle gange har pædagogen lavet noget i forlængelse af lærerne. Til faglig fordybelse har jeg gået til tegning. Jeg tegnede min egen sko. I engelsk har vi blandt andet sunget: »Head, shoulders, knees and toes« med fagter. I matematik har vi lavet gange-stikbold. Vi har også brugt bevægelsesaktiviteter som pauser«.
Sofie Bundsgaard
»Lektiecafé er ret godt. Men vi vil hellere have mange flere aktiviteter, hvor man kan få rørt sig. Det var dejligt at være i lektiecafeerne, og man fik meget ud af den hjælp, man fik. Det fungerede knap så godt, når folk bare gik. Eller når vi havde vikar, var det ret svært at lave noget fagligt. I bevægelse fik vi nogen gange fem minutters pause, og i starten af året dansede vi til ’Just dance’, men det stoppede vi med. Og så fik vi ikke så mange pauser«.
fortsæt med at læse




























