Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


5 grunde til at lange skoledage er en virkelig dårlig idé

Politikerne bag skolereformen skylder i den grad kvajebajer.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Reformskolens forlængede skoledag er en dårlig idé, der end ikke holder teoretisk. Her er fem (udvalgte) grunde til hvorfor:

1) Reformens grundprojekt er at øge elevernes faglige præstationer. Imidlertid er der ingen entydig evidens for, at man kommer til at ’præstere bedre’ ved at gøre mere af det samme i længere tid. Det siger eksempelvis reformens hovedreference, John Hattie, der ganske paradoksalt anvendes forkert i denne sammenhæng.

Så hent nu den kvajebajer, og lad os komme videre. Vi kan nå det endnu

2) Den lange skoledag skaber en naturlig basis for eksklusion af elever, der ikke magter de ca. 7 daglige timer i skolen. Når nu reformen lanceres samtidig med en politisk vedtaget lov om inklusion, må den lange skoledag karakteriseres som uhensigtsmæssig.

3) Der skal være mere tid til ’bevægelse’. Super, men hvor? På gangene, i fællesrummene og i skolegården, må man formode. Dette skaber konstante, men helt naturlige, forstyrrelser for elever, der via reformens differentieringsidealer arbejder i mindre grupper på gangene, i fællesrummene og i skolegården. Her sidder også de nyligt ’tilbageførte elever’ (qua inklusionsloven), der har rigtig, rigtig svært ved at koncentrere sig og holde fokus. Resultatet bliver ofte, at eleverne må blive i klasserne uden bevægelse, men med mere røv til stol-aktivitet, for ikke at forstyrre alle andre.

4) I jagten på ’forbedrede præstationer’ glemmer man, at børn lærer andre steder end i skolen. Eksempelvis bidrager fritidsjobbet som avisuddeler, tjansen som assistenttræner i gymnastikklubben eller komplet læringsmålsfraværende aktiviteter som ’fri leg med vennerne’ i markant grad til børnenes positive udvikling, både fagligt og socialt.

Problemet er, at den lange dag gør det svært at deltage med samme overskud og entusiasme, som hvis man havde tidligere fri. Derfor går børnene glip af en masse læring, der måske ikke kan måles på en test, men som kan så meget andet.

5) Man forventer øget kvalitet ved at skrue op for timemængden og ned for lærernes forberedelse. Den lader vi lige stå et øjeblik. Nemlig. Ingen yderligere argumentation er nødvendig.

Jeg kunne ønske mig, at der var få, men ’gode’ lektioner. Det ville være så let at gøre vore børns skolegang markant bedre hver dag, hvis man blot indrømmede, at reformens idé om øget timetal er en ommer. Så hent nu den kvajebajer, og lad os komme videre. Vi kan nå det endnu.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden