Folkeskolelærer Marina Norling Jensen fra Arden Skole i Nordjylland er »dybt ulykkelig« over, at de nationale tests, der begynder om to uger, er obligatoriske at gennemføre.
Problemet er, siger hun, at resultaterne af prøverne kan »stikke i alle mulige retninger«, fordi de er såkaldt adaptive og stiger eller falder i niveau, alt efter hvad eleven løbende svarer. Hvis eleven svarer lidt tilfældigt i de første spørgsmål, giver det ifølge hende kæmpe udsving i det samlede testresultat: »Jeg tør slet ikke stole på, hvad de nationale tests siger. Nogle gange siger de det samme, som vi ved, om en elev, og andre gange noget andet. Nogle gange har en elev, der klarer sig dårligt i dagligdagen, vist meget gode resultater i de nationale tests og omvendt. Derfor er det meget usikkert, hvad vi kan bruge de nationale tests til«, siger hun og tilføjer:



























