Helene Egtved, mor til to børn på Store Magleby Skole i Dragør og formand for skolebestyrelsen.
»I min søns 2.-klasse er der 28 børn, herunder et diagnosebarn og en håndfuld elever, der ifølge skoleledelsen er ’svært underviselige’. Der er en kontinuerlig uro, og det stresser min søn. Måden hvorpå man på skolen forsøger at inkludere børn, der tidligere ville have gået på specialskole, er ved permanente irettesættelser. Men børnene har ikke den sociale kompetence, der gør, at de retter sig efter det. Der er to lærere i klassen i 80 procent af tiden plus supervision fra en psykolog, så det er ikke, fordi skolen ikke gør noget, det er bare ikke nok.


























