For et af Københavns største og nyeste gymnasier, Gefion Gymnasium, har mangfoldighed fra begyndelsen været en »kerneværdi«, forklarer skolens rektor, Birgitte Vedersø.
Gymnasiet, der ligger i kanten af Indre By, åbnede i 2010 som en sammensmeltning af to af byens ældste gymnasieskoler: Metropolitan, som havde mange elever med en anden etnisk baggrund end dansk, og Østre Borgerdyd, hvor ikke-etniske danskere fyldte meget lidt.




























