Jeg tror, alle fra klassen oplever det som et pres«, siger Ingrid Holbøll, da jeg halvvejs inde i samtalen spørger, hvad hun mener om, at hun her i 8. klasse skal erklæres uddannelsesparat eller ej.
»Der sker simpelt hen så mange nye ting i 8. klasse. Når du begynder efter sommerferien, får du at vide, at du om mindre end et halvt år skal vide, hvilken uddannelse du vil have efter skolen. Du vil også finde ud af, om du er egnet til den. Men vi har ikke talt særlig meget om vores uddannelsesmuligheder, før vi begyndte i 8. klasse, så det er meget nyt, og det er meget på én gang«, fortæller Ingrid.




























