Den udbredte forestilling om, at danskerne efterhånden er blevet overuddannede, og vi skal til at holde igen med de lange uddannelser, har ikke noget på sig. Tværtimod vil det danske samfund blive en milliard kroner rigere, hvis 10.000 flere danskere får en uddannelse.
Det fastslår to topøkonomer, Torben M. Andersen og Jan Rose Skaksen, på baggrund af en større analyse fra Rockwoolfondens forskningsenhed, der fremlægges torsdag.




























