Klimatosser vil i løbet af få år flytte skoler og uddannelser, og sker det på den rigtige måde, vil det være godt for både klimaet og uddannelserne. Det er allerede i gang på mange skoler og uddannelser, og udviklingen vil tage mere fart i de kommende år.
Det viser et blik på programmet for Folkemødet på Bornholm, som begynder i dag og har FN’s verdensmål som tema. Programmet på Folkemødet bugner af arrangementer, der tager de unges klimaengagement alvorligt. Tag bare ’Innovative gymnasieelever præsenterer deres ideer til at bekæmpe klimaforandringer’. Eller tag ’Er unges klimastrejker tegn på et nyt ungdomsoprør, der er på vej?’.




























