To måneder efter, Merete Riisager (LA) forlod Uddannelsesministeriet, annullerer Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sin forgængers arbejde.
Siden juni har elever skulle bestå en optagelsesprøve for at komme på gymnasiet, selv om de har gået på en prøvefri fri- og efterskole. Prøven tester eleverne i dansk, engelsk, matematik og fysik og uddeler et antal point for hvert fag. Hvis eleverne i ét fag scorede lavere point end det, der svarer til karakteren 4, skulle de ifølge den tidligere undervisningsminister Merete Riisager afvises fra gymnasiet.


























