Mens fortsat statstilskud og forældrebetaling på kort sigt sikrer privatskolers og efterskolers økonomi, bliver højskoler hårdt ramt af skolelukningen. ​

Søgningen til højskolernes korte kurser er faldet drastisk som følge af frygten for smittefare. Samtidig frygtes det, at nogle af de hjemsendte elever ikke vender tilbage, når skolerne åbner igen. Problemerne har ført til, at nogle banker smækker låget til pengekasserne i, så en række højskoler i løbet af kort tid risikerer at lukke.

»Situationen for højskolerne er alvorlig og ærgerlig efter en periode med fremgang«, siger Lisbeth Trinskjær, der er formand for Folkehøjskolernes Forening. Foreningen håber på, at højskolerne som private selvejende institutioner vil blive omfattet af Erhvervsministeriets ordninger og kan få udsat skatteindbetalinger på linje med andre private virksomheder.

»Det vil give ro om højskolernes økonomi og hjælpe dem gennem en svær periode«, siger hun.

I første omgang betragter højskolerne coronakrisen som en situation svarende til en sygemelding, der normalt ikke fratrækkes statstilskuddet. Men hvis krisen trækker ud så længe, at eleverne ikke kommer tilbage, har højskolerne et stort problem, fordi det så ikke kan opfattes som sygdom, men som frafald.

»Vi kan få brug for en økonomisk håndsrækning i forhold til vores budgetter og har foreslået en løsning inden for budgettet på finansloven. Lige nu kæmper vi som private selvejende institutioner for at blive anerkendt som virksomheder, der ligesom andre kan få mulighed for en større lånelikviditet og at kunne udskyde indbetaling af skat. En udmelding fra Kulturministeriet om vores økonomiske fremtid ville kunne bringe lidt ro på, så vores banker ikke bliver nervøse«, siger Lisbeth Trinskjær.​

Tæt på konkurs

Brandbjerg Højskole er en af de højskoler, der kæmper for overlevelse. Skolen havde ellers haft det største forårshold i 15 år. Men så kom coronavirussen. Og siden myndighedernes befaling om at lukke alle landets skoler er der for alvor krisestemning på Brandbjerg Højskole. Ikke kun på grund af coronavirussen, men også fordi skolens bank, Den Jyske Sparekasse, har lukket ned for skolens kassekredit.

For højskolen betyder det konkret, at det allerede ved næste lønudbetaling vil være umuligt at betale regninger og lønninger, og at Brandbjerg Højskole derfor vil gå konkurs og være nødt til at lukke.

Lederen af Skolerne i Oure, Jasper Gramkow Mortensen, peger på, at mange højskoler har økonomier, som balancerer på en knivsæg. Derfor er de meget sårbare, hvis krisen trækker ud. Oure har normalt omkring 3000 deltagere på sommerkurserne, så selv om skolens økonomi er solid, efterlader det et stort hul i kassen, hvis de kurser må droppes. Ud over højskole og gymnasium har Oure også efterskoler, hvor omkring 600 elever netop har været afsted på studietur.

»Vi ånder lettet op, for det kan koste efterskoler dyrt, hvis studierejser må aflyses«, siger Jasper Gramkow Mortensen.

Formanden for Efterskoleforeningen, Torben Vind Rasmussen, siger, at ikke alle efterskoler er så heldige som Oure.

»Der vil i de kommende måneder være forældre, som kræver tilbagebetaling for rejser. Det kan blive en stor belastning for mange efterskolers økonomi«, siger han.

Kulturministeriet oplyser til Politiken, at der lige nu arbejdes på at finde en løsning på højskolernes økonomi. Hvornår den løsning foreligger, vides ikke.