Jeg kan simpelt hen ikke se logikken«, siger rådmanden for Odenses børn- og ungeforvaltning, Susanne Crawley Larsen (R).

Reaktionen kommer, fordi kommunens lærere gerne vil samle de hjemsendte elever fra 6. til 10. klasse uden for skolen. Kommunen bedyrer, at den selvsagt vil overholde kravene om to meters afstand og om højst at være ti personer sammen.

Men den går ikke, fremgår det af retningslinjer på Børne - og Undervisningsministeriets hjemmeside og af svar, ministeren har givet til Ritzau. Det er nixen biksen, Karen Blixen.

»Lærerne må ikke organisere, at der foregår undervisning af de ældste elever. Heller ikke uden for skolens matrikel i mindre grupper«, udtaler børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Ritzau. Undtagelsen er de særligt sårbare elever, som gennem hele lukningen har kunnet få nødpasning.

Susanne Crawley Larsen er langtfra den eneste, der ikke kan se logikken. Som elever, lærere og kommunalpolitikere siger i munden på hinanden i disse dage, så lider de store elever under adskillelsen. Mere og mere for hver dag, der går. Hvorfor må der ikke findes lokale løsninger på det problem? lyder spørgsmålet fra Odense og andre kommuner.

Fra dekret til samarbejde

Episoden viser det problem, som regeringen har med genåbningen: Den er svær at styre fra oven. Lukningen af landet skete fra oven efter statsministerielt dekret, der for en tid satte såvel det lokale selvstyre som grundlæggende frihedsrettigheder ud af kraft. Lukningen skulle være ens for alle.

Genåbningen kræver tværtimod tæt samarbejde med kommuner og lokale kræfter for at lykkes. Og det er ikke sikkert, at samme løsning kan fungere alle steder.

Regeringen vil igen og igen blive udfordret på netop dette, mens vi venter på en plan for åbningen, der ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) vil komme i næste uge. Flere af de øvrige partier i Folketinget har efterlyst, at kommuner og skoler får lov til at gå selv. For nogle kommuner har bedre plads og flere lærerressourcer og kan derfor få flere elever i skole tidligere end andre kommuner. Skal de ikke for elevernes skyld have lov til det?

Med til at øge presset på at genindføre det lokale selvstyre er, at smitten i Danmark nu er under kontrol, som Mette Frederiksen netop har sagt fra Folketingets talerstol. De daglige tal for indlagte falder, og covid-19-afsnit på sygehusene lukker på stribe.

Kaotisk genåbning

Regeringen behøver ikke at se langt tilbage i historiebøgerne for at finde argumenter for, at lokale løsninger er bedre end nationale dekreter.

Første fase i genåbningen af daginstitutioner og skoler har fra starten lidt af uklarhed og af retningslinjer, der ændrer sig lige så tit, som legoklodser på blå stue skal sprittes af. Allerede på pressemødet, hvor børne- og undervisningsministeren præsenterede planen for genåbningen, fik hun modsagt sig selv flere gange. Hun sagde, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer skulle følges »til punkt og prikke«. Men samtidig slog hun fast, at der var brug for kreative løsninger, blandt andet, fordi »børn er børn«. Det har ført til, at børnehaver og skoler har disponeret for at få hverdagen i gang. Som flere skoleledere og lærere siger uden for referat, var genåbningen ikke sket, hvis reglerne var blevet fulgt til punkt og prikke.

Problemet var i den forbindelse også, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer blev lavet så hastigt, at der ikke var tid til at tage pædagoger og lærere med på råd. Det gav unødig forvirring og igen lokale løsninger.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har da også udtalt til Jyllands-Posten, at det »sagtens kan komme på tale at ændre nogle af anbefalingerne« for skolerne. Han henviser netop til, hvordan styrelsen modererede anbefalingerne om håndvask, fordi nogle børn fik eksem.

Så nu står vi der, hvor nationale retningslinjer skal revideres og afløses af lokale løsninger. Jo før regeringen indser værdien af det, jo bedre.

fortsæt med at læse

Partier kritiserer lærerforbud mod at samle store elever:

»Jeg ser det som en form for udskamning«