Lærernes afgående formand, Anders Bondo Christensen, synes ikke altid, han har været god nok til at få medspillere. Nu går han af med en bristet drøm og et kompromis, han er glad for.

Anders Bondo: Hvis jeg var gået ud i konflikt i 2018, kunne jeg have fået rockstjernestatus

Tegning Mette Dreyer
Tegning Mette Dreyer
Lyt til artiklen

Da ægtemanden, faren til to drenge og to piger og skolelæreren med matematik som favoritfag Anders Bondo Christensen fra Sønderborg i 2002 blev formand for Danmarks Lærerforening, havde han en drøm.

»Vi skulle genskabe respekten for lærerne. I 1993 gennemgik vi en kæmpe omvæltning, hvor lærerne gik fra at være statsansatte til at være kommunalt ansatte, og det betød nye arbejdstidsregler. De gik ud på at splitte lærernes arbejdstid op i frikvarterer, lejrskole, forældremøder, forberedelsestid, undervisning og så sætte tid på, hvor meget den enkelte lærer brugte på de enkelte dele. Det blev et bogholderi, hvor historien blev, at der var lærere, der gik midt i et forældremøde og sagde til eleven og hendes forældre: »Jeg har ikke mere tid«. Jeg ved ikke, om det nogensinde er sket, men det var det billede, som blev skabt i befolkningen«, siger Anders Bondo Christensen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her