Fire medicinstuderende kritiserer Københavns Universitet for at arrangere fysiske eksamener frem for digitale. Det kan i værste fald sætte deres patienters sikkerhed på spil, mener de. Universitetet forsikrer om sikkerheden, men afviser muligheden for digitale eksaminer.
Medicinstuderende anklager Københavns Universitet for at sætte dem i et svært dilemma
Fire medicinstuderende kritiserer KU for at negligere coronavirussen ved at afholde en stor eksamen fysisk frem for online, som man gjorde i foråret. De arbejder blandt andet med patienter i risikogruppen, som de frygter at udsætte for en unødvendig fare ved at møde op. Foto: Nanna Navntoft
Ansvarsfralæggelse. Det er det ord, som den 23-årige medicinstuderende Alma Lohse bruger til at beskrive Københavns Universitets håndtering af coronavirussens smitterisiko ved vinterens afgørende eksaminer.
Hun skal til december sammen med over 300 medicinstuderende fordelt i seks lokaler til eksamen i mikrobiologi og kliniske sygdomsenheder – en seks timer lang eksamen med fokus på diagnosticering og behandling af patienter.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.