Utryghed og for lidt voksenkontakt. Det kan være virkeligheden for de børn, der bliver rykket i børnehave, inden de er tre år.
Alligevel vælger flere og flere kommuner at sende børn tidligere fra vuggestue til børnehave end ved de typiske tre år. I 2008 var der 12 kommuner, hvor overgangen fandt sted tidligere end det tredje år, mens tallet var steget til 46 i 2020. Størstedelen af landets børn er dog stadig tre år, når de kommer i børnehave. Det viser en rundspørge, som analyseinstituttet Bureau 2000 har foretaget. Mange kommuner rykker allerede børnene, når de er 2 år og 10 måneder og en enkelt ved 2 år og 8 måneder.




























