Danmarks lærerforening, de danske gymnasier, friskolerne, højskolerne og efterskolerne, i alt 15 organisationer i den danske uddannelsessektor drager nu ud i et fælles forsvar for de syriske elever, der går på de forskellige skoler og institutioner i landet.
Mens regeringen og et bredt flertal i Folketinget er på vej til at lade 500 syreres opholdstilladelser revurdere, sætter organisationerne spørgsmålstegn ved, om det virkelig er sikkert. De undrer sig over, at Danmark som eneste land vil sende eleverne og deres familier tilbage, de opponerer mod at udvise eleverne til Syrien, før de har afsluttet deres uddannelser, og de vender sig i stærke vendinger mod at anbringe de unge på udrejsecentre, så længe de opholder sig i Danmark.




























