Ilidt over en uge har Stella Villaro Nolsøe og resten af hendes gymnasiekammerater siddet derhjemme foran skærmen og modtaget onlineundervisning på grund af den såkaldte sogneregel. Selv om der ikke var en eneste smittet elev på Gefion Gymnasium, blev eleverne sendt hjem som følge af et højt smittetryk i det sogn, gymnasiet ligger.
Mandag kommer eleverne dog ikke til at sidde alene derhjemme. Her vil eleverne protestere over lukningen ved at modtage onlineundervisning sammen på cafeer i nærheden af deres lukkede gymnasium.


























