Der kommer 25 nye uddannelsesudbud.
Og 60 procent af pladserne på de såkaldte velfærdsuddannelser - det er for eksempel lærere, pædagoger og sygeplejersker - skal ligge uden for de største byer.
Det er nogle af hovedelementerne i regeringens forslag om at styrke uddannelsesmulighederne uden for de fire store universitetsbyer.
Politiken er kommet i besiddelse af udspillet, der kan betyde, at en række uddannelser - og 1.300 uddannelsespladser - flyttes til provinsbyer fra universitetsbyerne. Og at der kommer en øvre grænse for, hvor mange unge, som kan optages på de videregående uddannelser i de fire største byer. Her skal optaget reduceres med ti procent.
Det fremgår af regeringens provinsplan, ’Tættere på - flere uddannelser og stærke lokalsamfund’.
Udspillet offentliggøres i eftermiddag klokken 13 ved et pressemøde i Foulum ved Viborg.
Skal rette op på skævheder
Uddannelsesflytningerne indgår sammen med blandt andet forslag om at give statsgaranti på boliglån i provinsen i forsøgene på at rette op på det skæve Danmark, hvor de største byer har suget arbejds- og studiepladser til sig på bekostning af resten af landet. I planen indgår også, at der opbygges det, den kalder et land- og by-barometer, der skal følge udviklingen og sikre, at der kan være en balance i forholdet mellem på den ene side små og mellemstore byer og på den anden side storbyerne.
FLYTNINGER
Planen nævner kun i begrænset omfang konkrete uddannelser, der skal oprettes eller flyttes.
Her er nogle af dem:
- 30 studiepladser fra København til en ny musikuddannelse i Holstebro.
- Udflytning af danseuddannelserne fra scenekunstskolen i København til Holstebro.
- Beredskabsstyrelsen opretter en ny officersuddannelse med 6-8 pladser uden for de store byer
- Der kommer 20-25 fjernuddannelsesmuligheder på Master i Militære Studier og 20 pladser i Master i Intelligence and Cyber Studies.
At sikre, at der er adgang til uddannelse uden for de store byer, kan være afgørende for livet i provinsen, fremgår det af udspillet. Når de unge er færdige med deres uddannelser ender mange med at blive boende i den by, de har studeret i. Det gælder ifølge tallene for seks ud af ti færdiguddannede. Det er et problem, der kun kan forstærkes af, at ungdomsårgangene bliver mindre.
Regeringen ønsker et Danmark, hvor unge menneskers muligheder i livet ikke bliver afgjort af, om man bor i en af de største byer eller i resten af landet.
Når man samtidig ved, at nogle ikke kommer i uddannelse, fordi de ikke kan flytte langt, opstår der problemer.
»Regeringen ønsker et Danmark, hvor unge menneskers muligheder i livet ikke bliver afgjort af, om man bor i en af de største byer eller i resten af landet«, fremgår det.
Derfor etableres mindst 10 nye udbud af velfærdsuddannelser uden for de store byer, fremgår det. Det medfører, at der kommer 1.000 nye uddannelsespladser i de kommende år. Oven i udflyttes 1.300 pladser fra de store universitetsbyer. På længere sigt skal regeringen sammen med kommunerne og regionerne gå sammen om at koordinere praktikpladserne til de unge på uddannelserne. I alt kan der ventes at være 7.500 pladser uden for de store byer i form af både nye og flyttede uddannelsespladser.
I alt kommer der 25 nye udbud i hele landet frem mod 2025. Planen fremhæver også, at der etableres 5 nye udbud af universitetsuddannelser uden for de store byer. Det såkaldte taxametersystem ændres, så der gives mere for at drive uddannelser uden for storbyerne, eventuelt gennem uddannelsesfilialer, populært sagt lokalafdelinger af uddannelserne.
Der er, finder regeringen, brug for en stærkere og mere systematisk uddannelsesplanlægning. Der skal i højere grad end hidtil ses på, hvilke uddannelser samfundet har brug for og hvordan det mål bedst muligt nås.
Slut med at koncentrere uddannelserne i storbyerne
Baggrunden for flytningerne er ifølge regeringen, at det i de seneste årtier er gået den forkerte vej. Uddannelsespladserne er blevet koncentreret i de store byer, mens man har lukket for lokale og regionale uddannelsesmuligheder.
Men det er lykkedes at få oprettet lokale uddannelsesmuligheder med gode resultater, blandt andet ved oprettelsen af en uddannelse som diplomingeniør i bioteknoklogi i Kalundborg. Den er oprettet i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon og Novo Nordisk, Novozymes og andre erhvervsvirksomheder, der har sikret, at der er praktikmuligheder for de studerende.
Et sådant samarbejde viser, at uddannelser oprettet i fællesskab mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder er mere levedygtige, fremgår det.
Et andet eksempel på skævhederne er de kunstneriske uddannelser, hvor 75 procent af studiepladserne ligger i landets to største byer. Det skal der laves om på for at styrke og fremme det lokale kulturliv, fremgår det af ’Tættere på’-planen.
fortsæt med at læse


























