Den historiske hukommelse er kort i dansk politik, når det gælder uddannelsespolitik. Det er særlig tydeligt netop nu, hvor de politiske forhandlinger om de nationale tests endelig begyndte i sidste uge, og hvor Fagbevægelsens Hovedorganisation har fremlagt forslag til reformer, der, hvis de bliver gennemført, også vil betyde ændringer i folkeskolen.
Næsten alle partier og politikere var i sin tid i sjælden grad enige om at skælde den liberale politiker Merete Riisager ud, da hun var medlem af Folketinget og senere blev undervisningsminister. De samme politikere og partier er i dag enige om at omfavne hendes synspunkter. Det, Riisager sagde, allerede da reformen blev vedtaget i 2013, var, at den ikke duede, og at skolerne i stedet havde brug for mere frihed. Er der i dag nogen på Christiansborg, som er uenige i det? Hvis der er, går de i alt fald stille med dørene.
