»I september æblerov
Bonden kører med sin plov
Høstet er det sidste strå
Himlen den er høj og blå«
Danielle Christiansen læser september-digtet højt for ti børn, der sidder i en rundkreds omkring hende. Der er morgensamling i den integrerede institution Krible-Krable på ydre Nørrebro.
Æblerov er, når man tager æbler fra et træ, forklarer Danielle Christiansen.
»Men man må ikke stjæle«, siger Ashkan.
Nej, det må man rigtignok ikke, lyder svaret. Men man må gerne plukke æble fra et træ, man kender til.
Danielle Christiansen rejser sig fra cirklen og siger, at der befinder sig noget »hemmeligt« på hylden over hende. Hun hiver en kuffert ned og lægger den i midten af rundkredsen.
Samir får lov at åbne kufferten, og de andre børn flokkes omkring.
»Sådan her ser æbler ud, når vi køber dem i butikken«, siger Danielle Christiansen og viser seks æbler, der sirligt ligger i en papæske indpakket i plastik.
»Men hvad med de her æbler? Hvor kommer de fra?«
»Fra træerne«, udbryder Ashkan.
Danielle Christiansen fortæller, at hendes egne forældre i weekenden vil plukke æbler fra deres egen have, så i næste uge skal de holde æblefest. Og hvad kan man mon lave til sådan en æblefest, spørger hun.
»Æblekage og æblegrød!«, siger en af drengene.
»Det var da nogle vildt gode ideer«, svarer Danielle Christiansen.
Tættere samarbejde med forældrene
Danielle Christiansen er indstillet til Politikens Pædagogpris, der har til hensigt at skabe fokus på pædagogers faglighed.
Egentlig var hun fast besluttet på ikke at skulle være pædagog, for hun havde blandt andet fået at vide af sine egne pædagoger i børnehaven, at de mente, hun egnede sig særligt til det arbejde.
»Derfor har jeg egentlig altid haft en aversion mod at blive pædagog, fordi alle bare har sagt det. Så har jeg bare haft det sådan, nej, det tror jeg så ikke lige, at jeg skal«, siger Danielle Christiansen.
I sit sabbatår efter gymnasiet begyndte hun dog alligevel at arbejde som pædagogmedhjælper på Krible-Krable. Efter et år begyndte hun på pædagoguddannelsen.
»Jeg fandt en glæde ved arbejdet, at jeg hver dag møder ind til børn, der bare altid er klar på det, vi skal lave i dag. Og jeg får virkelig mulighed for at gøre en forskel i nogle børns liv. Og det er det, jeg vil«, siger hun.
Krible-Krable befinder sig på Sigynsgade, som er et område på regeringens forebyggelsesliste – det, der tidligere hed ghettolisten.
Ifølge Danielle Christiansen betyder det, at hun har mulighed for at skabe et »ekstraordinært tæt samarbejde« med børnenes familierne.
»Hernede er der en ekstremt stor taknemmelighed blandt forældrene for alt, hvad man kommer med af ideer, støtte og vejledning i forhold til barnet. Andre steder er tilgangen måske mere sådan, at »nu afleverer jeg mit barn, så passer du det, og så kommer jeg og henter det«. Hvor man mere er en praktisk foranstaltning, så forældrene kan gå på arbejde«, siger hun.
For nylig, uddyber hun, blev der på det lokale bibliotek holdt et oplæg om børnehavebarnets sprog, som var målrettet forældre. Danielle Christiansen tog initiativ til at invitere en gruppe forældre med og fik fri fra børnehaven i de timer, oplægget varede.
»Jeg ved, at de ikke kommer til at gå derned selv. Men så kan jeg lave et arrangement, hvor vi følges derned. Og det, tror jeg, er ekstraordinært for stedet her«, siger hun.
Før 2015 var Krible-Krable udfordret på kvalitet og arbejdsmiljø, men der blev sat ind med en såkaldt ’turn-around’-indsats, der foregik i flere områder i Københavns Kommune, som medførte stor personaleudskiftning og en højere andel uddannede pædagoger. I dag har Krible-Krable gode tilsynsrapporter.
Kvalitet i daginstitutioner
Danielle Christiansen er særligt interesseret i at arbejde med tosprogede børn og børn fra udsatte hjem.
»Mange af dem kommer fra måske lidt store familier i for små lejligheder. Så det er vigtigt, at vi skaber en tryg base for dem, hvor de ved, at der er tid og ro til de kram, de har brug for. Så kan det være, at det ikke er de kæmpestore, forkromede projekter, vi iværksætter, men det handler meget om det at være til stedet i hverdagen og være i det relationelle arbejde«, siger hun.
Denne morgen sidder en af drengene nærmest fast som en bylt om hendes liv.
»Er du klar til at lege igen? Eller vil du helst bare kramme?«, spørger hun ham.
Han svarer ikke, men vil vist helst bare kramme.
Danielle Christiansens store ambition er at skabe de bedste forudsætninger for det enkelte barn, »så de alle får en nogenlunde lige god start«. Hun henviser til den britiske forsker Brenda Taggarts undersøgelser om, hvad kvalitet i daginstitutioner betyder for børns faglige og sociale udvikling. Taggart har fra 1997 frem til 2014 fulgt mere end 3.000 børn for at kunne dokumentere effekterne af deres ophold i pre-schools. Forskningen viste, at høj kvalitet i dagtilbud har enorm stor betydning for børns fremtidige livsforløb i forhold til uddannelse og generel livskvalitet, særligt for børn fra udsatte hjem.
Æbletryk
Ifølge Danielle Christensen udvikler man børnenes potentiale ved kontinuerligt at gøre de samme ting med børnene om og om igen.
»Det handler om at kende hvert enkelt barn virkelig godt og sætte sig ind i dets familie og det potentiale, der er. Og så gå ind helt konkret og lave nogle planer for det barn og se på, hvordan kan vi støtte op om det her barns udvikling? Det kan være, at de skal lave det samme puslespil, som kan være rigtigt svært, men måske forstår de det for 90. gang. Så vi skal vise dem tålmodigheden til det lange seje stræk«.
Danielle Christiansen går og finder nogle skumklude og halverer et æble. Forældrene skal inviteres med til næste uges æblefest, så børnene går i gang med at lave invitationer med tryk af æbler på.
Ashkan finder dybe plastiktallerkner frem fra skabet bag sig. Danielle Christiansen hælder pink maling op og hjælper ham med at duppe maling på det halverede æble.
»Og vi maser og maser og maser. Så kan du lave et æbletryk!«
Kender du selv en pædagog, der har betydet noget særligt for dig? Indstil ham eller hende her.
fortsæt med at læse
