Johan Feldstedt husker tydeligt den efterårsaften sidste år, hvor hans storebror var på besøg hjemme hos Johan og deres forældre, og snakken faldt på valg af ungdomsuddannelse.
»Jeg tror, jeg vælger erhvervsuddannelsen data og kommunikation«, sagde den dengang 15-årige dreng, der altid har interesseret sig for computere, med en følelse af nervøsitet i maven. Johan ville ikke skuffe sin familie ved at være den eneste i søskendeflokken, der ikke valgte gymnasiet.



























