Kun 8 ud af 109 kontrollerede uddannelsesinstitutioner har helt styr på elsikkerheden. Og hver fjerde har fået et påbud som følge alvorlige fejl og mangler ved deres elinstallationer.
Det viser en ny opgørelse fra Sikkerhedsstyrelsen baseret på en indsats udført sidste år, da styrelsen var rundt i landet for at kontrollere elsikkerheden på blandt andet folkeskoler, efterskoler og gymnasier. Sikkerhedsstyrelsen kalder det bekymrende, at så mange skoler og institutioner med plads til større forsamlinger ikke har styr på sikkerheden.




























