Bekymrende. Det er børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) ord, når hun skal forholde sig til det faktum, at færre familier vælger folkeskolen til.
Alene i løbet af de seneste godt 10 år er andelen af elever, der går på en folkeskole, reduceret med 5,2 procentpoint på tværs af alle klassetrin. I samme periode er andelen af børn på de frie grundskoler steget tilsvarende med 5,2 procentpoint. Sidste år gik 19,2 procent af eleverne på friskole eller privatskole. Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, står bag, som Politiken beskrev tirsdag.




























