Danske universiteter sakker bagud i forhold til øvrige nordiske lande, når det gælder ytringsfrihed. Derfor skal akademisk frihed sikres i loven, foreslår Tænketanken Justitia i en ny analyse.
Justitias direktør, Jacob Mchangama, har ved udgivelsen overfor Politiken forklaret, at tendensen går i den forkerte retning, hvad angår undervisernes oplevelse af pres på deres ytringsfrihed.
Jacob Mchangama. Ikke alle er enige med dig om, at der er et problem?
»Det er rigtigt. Der er ikke enighed om, at den akademiske frihed er truet og i givet fald, hvor den er truet fra. For nogle handler det om identitetspolitiske strømninger hos forskere og studenter med krænkelseskultur. For andre er det politikere, der driver heksejagt på forskere eller bestemmer, hvad der må og ikke må forskes i. Der er også dem, der peger på, hvorvidt stærke økonomiske interesser styrer for meget«, siger Jacob Mchangama, der er direktør for Tænketanken Justitia, en juridisk tænketank med fokus på retssikkerhed og frihedsrettigheder.
Tænketank: Ytringsfrihed på danske universiteter skraber bunden i NordenI analysen fylder beskrivelsen af presset fra identitetspolitiske strømninger mest.
»Ja, men det er ikke et spørgsmål om enten eller. Alle de her tendenser kan udøve et pres på den akademiske frihed«, siger han.
Hvad viser erfaringerne fra de nordiske lande?
»Norge indsatte akademisk frihed i loven 2007 og Sverige sidste år. I Finland er videnskabelig frihed og undervisningsfrihed nævnt direkte i grundloven. Det går igen i den finske universitetslov. Så der er en stærkere juridisk beskyttelse af den akademiske frihed i de andre nordiske lande«.
Det er vel ikke givet, at det er den juridiske beskyttelse i de andre lande, som forklarer, at Danmark sakker bagud?
»Nej, det er rigtigt. Det kan man ikke slå videnskabeligt fast. Men når indikatorerne viser, at tendensen går i den forkerte retning, kan en styrkelse af den akademiske frihed være med til at få fokus på det her. Det kan også øge beskyttelsen og være et præventivt værn mod tendenser til at give efter for studerende, som vil have ændret pensum. En lovændring kan også stikke en kæp i hjulet på politikere, som siger, at det er gået for vidt på universiteterne, og at de bliver nødt til at gå ind og sætte grænser for, om der for eksempel må undervises i køn og identitet på humaniora«.
Columbusæg?
Hvad med de studerendes ytringsfrihed?
»De studerende skal afgjort også omfattes af den akademiske frihed. De må gerne føle sig krænket og problematisere undervisningen. Problemet er, hvis universiteterne giver efter for det. Lidt som det skete efter #Metoo-bølgen på Københavns Universitet. Der sagde universitetets ledelse først: »Der er ingen problemer – det er bare Justitia og andre som prøver at slå plat på det her«. Men der kom flere og flere stemmer fra Københavns Universitet, som sagde, at det her er faktisk et problem. Desuden viste det sig, at der var en konkret sag, hvor studerendes protester blev brugt mod en underviser. Først efter de afsløringer ændrede universitetet holdning«.
I analysen peger I også på pres fra politikere?
»Ja, der er kommet en slags modpres fra politisk side. For eksempel DF’s forskningsordfører, Alex Ahrendtsen, der under en eksperthøring i uddannelses- og forskningsudvalget i den høring sagde, at universiteterne skal udrydde wokisme. Men hvem skal definere, hvad der er wokisme? Det kan meget nemt gå galt. Det er sket i USA, hvor delstater laver lovgivning, som forbyder undervisning i bestemte emner, politikerne synes er for identitetspolitiske. Det er meget farligt, hvis staten går ind og censurerer indhold. Vi forsøger at lave et columbusæg, der beskytter både mod pres fra neden og fra oven. Derfor synes vi, det er en god idé med en lovændring og få kommission til at se på emnet«.
Men hvorfor egentlige særlige regler. Er det ikke nok, at studerende og ansatte på universiteterne er omfattet af de almindelige regler om ytringsfrihed?
»Fordi der er nogle særlige forhold gældende på universiteter. Det er også derfor, akademisk frihed er omfattet af EU’s charter og med i grundloven i lande som Tyskland og Finland. Så det er en ekstrem vigtig frihed. Derfor ønsker vi i tænketanken en lovændring, som et værn mod yderligere forringelser. Men også for at rette op og sætte en mere positiv retning. Det vil også indebære en vigtig definition af akademisk frihed, som lige nu er uklar for mange«.
Styr på selvstyret?
Universiteterne har selvstyre. Kan de ikke selv håndtere akademisk frihed, som to danske universiteter allerede har gjort?
»Jo. Erklæringerne fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet er positive skridt. Men ser man omvendt på de retningslinjer Københavns Universitet kom med i 2018, så pegede de i en anden retning og havde ikke fokus på undervisernes ytringsfrihed. Det er for mig en advarsel om, at det kan skride, hvis tidsånden ændrer sig. Erklæringerne er ikke juridisk bindende og kan ændre sig, hvis der kommer en ny rektor. En lovændring ville understøtte og uddybe de erklæringer, som nogle universiteter har vedtaget. Det er en mere betryggende måde at gøre det på«.
Er det ikke en falliterklæring, at der skal national lov til at sikre ansattes på universiteternes ytringsfrihed?
»Nej. For det står ikke i modsætning til, at universiteterne laver egne retningslinjer. Men nu er reglerne forskellige fra universitet til universitet. Det vil styrke både studerende og undervisere, hvis der er nogle stærke minimumsgarantier og fælles regler, universiteterne ikke kan fravige, hvis de bliver fanget i en shitstorm og føler, at de nu skal følge med tiden«.
Hvorfor foreslår I i analysen at nedsætte en kommission, når der er tale om en ret lille lovændring i universitetsloven?
»Fordi der er brug for bedre definitioner. Hvor går den præcise grænse mellem ytringsfrihed og akademisk frihed? Det er ikke klart. Det samme gælder definitioner af ledelsesret, ordensret, chikane og så videre. Og hvad med pres fra eksterne aktører og økonomiske interesser? I Sverige og Norge har man haft et grundigt forarbejde. En kommission kan forhåbentlig give en stærk opbakning til en styrkelse af den akademiske frihed i Danmark«.
fortsæt med at læse
