Danmark kan mere 3’. Sådan lyder titlen på det udspil, regeringen fremlægger i næste uge. Kan der findes flertal for forslaget, må hver anden universitetsstuderende nøjes med en etårig kandidatuddannelse, så den samlede studietid bliver fire år, hvor den i dag er fem år.
Hug en hæl og klip et år, kan man kalde forslaget med en omskrivning af et gammelt udtryk for at få en for stor fod til at passe i en mindre sko.


























