Et stigende antal lærer- og pædagogstuderende kommer med bundkarakterer fra skolen. Hvorfor er det så universiteterne, der skal reformeres, spørger uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang i denne analyse?

Udviklingen på professionshøjskolerne er som at se et trafikuheld i slowmotion – med regeringen som passiv tilskuer

Studerende og undervisere på Københavns Professionsskole. Foto: Jens Dresling
Studerende og undervisere på Københavns Professionsskole. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Førstehjælpere kender remsen med fire punkter: Først stands ulykken. Giv dernæst livreddende førstehjælp. Tilkald som det tredje hjælp, og giv som det fjerde almindelig førstehjælp. Pointen er selvfølgelig at prioritere det vigtigste først, så der er en bedre chance for, at den nødstedte overlever.

Når det gælder uddannelsespolitikken, har regeringen foreløbig valgt den modsatte strategi. Den har travlt med at gennemføre en stor og udskældt reform på landets universiteter. Samtidig er landets professionshøjskoler fanget i en udvikling, der er som at iagttage et trafikuheld i slowmotion, som en rektor tidligere har udtrykt det. Trafikuheldet kommer blandt andet til udtryk ved, at stadig flere af de studerende, der bliver optaget på lærer- og pædagoguddannelsen, fik de allerlaveste karakterer, da de gik i skole.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her