I alt 84.073 har frem til fristen 5. juli 2023 søgt om optagelse på en videregående uddannelse, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet onsdag. Ansøgningsfristen var klokken 12.00.
Tallet dækker over ansøgninger til de videregående uddannelser i både kvote 1 og kvote 2. Det er en stigning på fem procent i forhold til 2022. Det var det laveste i 10 år.
Først den 28. juli får alle ansøgere svar på, om de er blevet optaget.
Det lavere antal ansøgninger i 2022 var ventet efter rekordstort optag i coronaårene 2020 og 2021.
Det skyldes blandt andet, at det sidste år igen var muligt for unge at finde beskæftigelse og rejse udenlands.
Muligheder, som mange unge var afskåret fra, under coronanedlukningerne i 2020 og 2021.
Sidste år var der en markant tilbagegang for søgningen til uddannelser som sygeplejerske, lærer og socialrådgiver.
Det gav anledning til bekymring hos den daværende uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S).
»Selv om der er flere naturlige årsager til den lavere søgning, er jeg bekymret over de markant færre unge, der eksempelvis søger sygeplejerske- og pædagoguddannelserne. Det skal vi tage alvorligt«, sagde han dengang.
Hvordan fordelingen ser ud i år er endnu uvist.
Men Uddannelses- og Forskningsministeriet har bebudet, at man senere onsdag vil udgive et notat, som giver et mere uddybende indblik i ansøgningerne.
Dansk Industri ikke imponeret
Selv om antallet af ansøgere er steget fem procent i forhold til sidste år, er man ikke imponeret hos Dansk Industri (DI).
»Danmark er et videnssamfund, så jeg står med en flad fornemmelse, når søgningen til de videregående uddannelser ikke er steget mere efter et år med historisk lav søgning«, siger underdirektør Mikkel Haarder i en kommentar.
Han finder det helt afgørende, at man i et videnssamfund som det danske uddanner ’mange unge på et højt fagligt niveau’.
Sidste år var der en markant tilbagegang for søgningen til uddannelser som sygeplejerske, lærer og pædagog.
Det gav anledning til bekymring hos den daværende uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S).
»Selv om der er flere naturlige årsager til den lavere søgning, er jeg bekymret over de markant færre unge, der eksempelvis søger sygeplejerske- og pædagoguddannelserne. Det skal vi tage alvorligt«, sagde han dengang.
28. juli får alle ansøgere under både kvote 1 og kvote 2 svar på, om de er blevet optaget.
Opdateres ...
Ritzau
fortsæt med at læse




























