Gymnasielæreres fag og skolestørrelse har betydning for, om de er for eller imod et højere adgangskrav. Hver tredje mener, at det skal være sværere at komme i gymnasiet, viser ny analyse.

Gymnasielærer er foruroliget over mange elevers talforståelse: »De tror, at to divideret med to er nul«

Der er stor forskel på holdningen til, om karakterkravet skal hæves til gymnasiet blandt lærere og rektorer, alt efter gymnasiernes størrelse og beliggenhed. Studenterne på billedet har ikke relation til lærernes udtalelser.  Arkivfoto Jens Dresling
Der er stor forskel på holdningen til, om karakterkravet skal hæves til gymnasiet blandt lærere og rektorer, alt efter gymnasiernes størrelse og beliggenhed. Studenterne på billedet har ikke relation til lærernes udtalelser.  Arkivfoto Jens Dresling
Lyt til artiklen

For Ida Holst er der ingen tvivl om, at det skal være sværere at komme i gymnasiet.

»Jeg mener, at karaktergennemsnittet skal være 7, men 6 er absolut bedre end, hvor det er nu. Mange af eleverne har simpelthen ikke de nødvendige forudsætninger, når de starter i gymnasiet«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her