Gymnasielæreres fag og skolestørrelse har betydning for, om de er for eller imod et højere adgangskrav. Hver tredje mener, at det skal være sværere at komme i gymnasiet, viser ny analyse.

Gymnasielærer er foruroliget over mange elevers talforståelse: »De tror, at to divideret med to er nul«

Der er stor forskel på holdningen til, om karakterkravet skal hæves til gymnasiet blandt lærere og rektorer, alt efter gymnasiernes størrelse og beliggenhed. Studenterne på billedet har ikke relation til lærernes udtalelser.  Arkivfoto Jens Dresling
Der er stor forskel på holdningen til, om karakterkravet skal hæves til gymnasiet blandt lærere og rektorer, alt efter gymnasiernes størrelse og beliggenhed. Studenterne på billedet har ikke relation til lærernes udtalelser.  Arkivfoto Jens Dresling

For Ida Holst er der ingen tvivl om, at det skal være sværere at komme i gymnasiet.

»Jeg mener, at karaktergennemsnittet skal være 7, men 6 er absolut bedre end, hvor det er nu. Mange af eleverne har simpelthen ikke de nødvendige forudsætninger, når de starter i gymnasiet«.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her