Lyt til artiklen
Den første uge på efterskolen var angstprovokerende. De 170 nye ansigter var uoverskuelige, og Oliver Andreasens rumbo, som han troede, han kunne finde støtte hos, hang ud med en ven, som han kendte på forhånd. Oliver ville gerne hjem. Der var bare lige det problem, at han ikke følte, at han havde et hjem. Faren var alkoholiker og moren psykisk sårbar. »Og så tænkte jeg bare ’fuck, så er jeg jo helt lost’«, siger den nu 20-årige mand.
Det er nu 3 år, siden Oliver begyndte på Næsgaard Efterskole, og selv om de første uger var hårde, lyder dommen over opholdet nu, at »det var stort«.
